Kampagnen UDSAT

Hvert år udsættes mere end 1 million fasaner, ænder og agerhøns, med et eneste formål: at blive skudt af jægere. Ikke fordi jægerne er tvunget til at høste af naturen på grund af sult, men fordi jægerne synes at det er sjovt og mandigt at nedlægge disse forsvarsløse dyr.

Det er uetisk, at opdrætte og udsætte dyr for at jægere kan fornøje sig med at skyde dem.

Det Dyreetiske Råd

Så kom endelig rapporten om jagt fra Det Dyreetiske Råd, og vi kan glæde os over, at det er en rapport med mange gode ideer, som kunne hæve velfærden betydeligt for de jagede dyr, hvis de alle blev ført ud i livet.

Rapporten sætter således fokus på det forhold, at det i dag er tilladt at nedlægge dyr, som har unger, hvis disse dyr tilhører gruppen af skadevoldende vildt. Det Dyreetiske Råd kræver et forbud mod at skyde dyr, der har unger. Kun i yderst sjældne tilfælde – f.eks. under sygdomsepidemier med smittebærende dyr – kan det tillades.

Der stilles også krav om beståelse af skydeprøver (både med hagl og riffel) for at opnå jagttegn samt krav om opdatering af skydefærdighed med beståelse af nye skydeprøver f.eks. hvert 5. år.

Rådet er også meget kritisk over for gravjagt af ræve og specielt det forhold, at man i dag optræner gravhunde med levende ræve, for at gøre dem velegnede til at jage rævene ud af gravene. Kun et enkelt af Rådets medlemmer – Dyrenes Venners formand – kræver gravjagt afskaffet. Han mener, at gravjagt aldrig vil kunne gennemføres uden at udsætte den jagede ræv, hundene og træningsrævene for betydeligt stress. Endvidere finder han gravjagt uacceptabel ud fra et etisk synspunkt, idet denne jagtform krænker dyrets bolig – et sted hvor alle dyr skal kunne have ”helle”. At jægerne ved etablering af kunstgrave lokker ræven til at danne bo for derefter at jage den ud og skyde den, er for ham blot en understregning af det etisk uacceptable ved denne jagtform.

Men den helt store gevinst for dyrene ligger i Rådets udtalelse om udsætning af skydevildt. Hvert eneste år udsættes der ca. 1½ million dyr (fasaner, gråænder og agerhøns) i den danske natur med ét eneste formål: At blive skudt af jægere. Ikke fordi jægerne er tvunget til at høste af naturen på grund af sult, men fordi jægerne synes, at et er sjovt og mandigt at nedlægge disse forsvarsløse dyr.

Inden disse dyr udsættes i naturen, skal de produceres, hvilket sker gennem et opdræt, der til forveksling minder om opdræt af slagtekyllinger og slagtekalkuner til konsum. Dyrene er altså først husdyr med de love og ”rettigheder”, som er tildelt denne dyregruppe, hvorefter de bliver vilde dyr, som nu skal fungere i naturen efter helt andre regler. Der er reelt tale om en sammenblanding af husdyrhold og vildtforvaltning, hvilket skaber risiko for, at dyrene udsættes for lidelser.

Det har ført til, at Det Dyreetiske Råd (med undtagelse af ét medlem) anbefaler, at opdræt og udsætning af skydedyr bør forbydes, med mindre udsætningen har til hensigt at støtte vigende bestande og ikke umiddelbart følges op af jagt.     

Det er en anbefaling, som Dyrenes Venner hilser velkommen, og som vi vil bruge i vores næste kampagne. Kampagnen ”UDSAT” opfordrer kraftigt Miljøministeren til at indsætte en paragraf i Jagtloven, der forbyder udsætning af skydedyr i den danske natur.