Som Aktiv Dyreven vil du løbende blive holdt orienteret om Dyrenes Venners kampagner og også om internationale kampagner, som foreningen støtter. Du vil modtage information udover Dyrenes Venners Nyhedsbrev, og du vil modtage ekstra kampagnemateriale og blive inviteret til dyreværnsarrangementer i Danmark og udlandet.
Vi forventer, at du bruger det ekstra materiale, vi sender dig, på den måde du bliver bedt om. F.eks. ved at lægge det ud på biblioteker, skoler, indsamle underskrifter o.a. Hvis du ikke føler, du kan yde den ekstra indsats, beder vi dig om at meddele os det, så intet materiale går til spilde. Du kan altid på et senere tidspunkt melde dig som Dyrenes Aktive Ven igen. Der er for øjeblikket ca. 200 Aktive Dyrevenner ud af Dyrenes Venners medlemmer.
Du kan også tilmelde dig vores e-nyheder i feltet til højre.
Her vil du via din e-mail løbende blive opdateret på kampagner i Danmark og udlandet, og hvad du evt. kan gøre for at hjælpe.